Agersø Kro
Højt til himlen, tæt på mark og hav, ligger Agersø Kro - Gastronomi & Logi og ligner mest af alt en historie - oprindelig anlagt som lystgård ca. 1703, med en stor del af æren for øens spændende historie. Senere blev hovedbygningen i 1915 indrettet og åbnet som Aggersø Badehotel. 

I krohaven er den sidste del af den gamle lindeallé, som startede i havnen, anlagt ca.1740 af etatsråd Johan Frederik Friis og idag totalt fredet.

Hovedbygning fra 1874 er nu indrettet med værelser og mødelokaler for 2 til 20 personer og sidebygningen, det tidligere kornmagasin fra 1772, med sine lave lofter er nu vores restaurant med 40 pladser og krostuen med 16 pladser med stor TV-fladskærm. Kroen viser gerne attraktive sportsevents. 
Tilknyttet krostuen er vinbutikken, som er populær til private selskaber op til 20 personer. 
I tilbygning til restaurant Kornmagasin er Agersøgårdsalen fra 1933 med plads til selskaber optil 150.
Kroen råder over 20 kroværelser til vores gæster alt med naturen lige udenfor døren.

Agersø Kro, Gastronomi & Logi drives idag som sæsonforretning. Sæsonen starter skærtorsdag og slutter den sidste lørdag i efterårsferien (uge 42) med det traditionelle ålegilde.

Kroen er dog åben, også i vinterhalvåret, for selskaber, arrangementer og kurser.

© Copyright 2017 | Agersø Kro | Egholmvej 2 - 4 | 4244 Agersø | Tlf: +45 5819 8003 | info@agersoekro.dk  |  Powered by: Webex ApS